23948sdkhjf

Danskerne impulskøber online

Danskerne planlægger generelt deres køb på nettet. Men impulskøb dominerer, når vi skal forkæles. 39 procent af alle køb på nettet sker impulsivt, det viser en ny undersøgelse.
Det ses især ved dametøj og take-away mad, viser de seneste tal fra Dansk e-handelsanalyse.

Nogle varer udløser stærkere købsreflekser end andre, og Dansk e-handelsanalyses tal fra årets første fire måneder afdækker markante forskelle i e-handel alt efter varetype, når der fokuseres på planlagte køb og impulskøb.

Generelt er fordelingen, at 6 ud af 10 køb på nettet er planlagte, en ganske lille del kan henføres til abonnementskøb fx af dagligvarer, mens resten er impulskøb.

- Impulskøb sker oftest inden for varer, hvor der er et element af (selv)forkælelse eller bekvemmelighed. Så vi kan se i Dansk e-handelsanalyse, at næsten 2 ud 3 gange er køb af tilberedt mad, og knapt halvdelen af dametøjskøb sket som et impulskøb, siger Annette Falberg, adm. direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

- Det er næppe overraskende, at bestilling af færdig mad, fx pizzaer næppe scorer højt i planlægning. For det er nemt og praktisk at kunne gøre det over nettet, når der behov. Bekvemmeligheden ved e-handel er jo netop, at man kan shoppe, når man har tid og lyst, og især de gode butikker med tøj og sko inspirerer med gode tilbud og lækre varer netop kunderne til at finde det næste stykke ”must have-beklædning”, som man bare ikke kan leve uden.

Derimod er 9 ud af 10 køb af dagligvarer ikke just styret af impulser, ligesom 6 ud af 7 køb af rejser og billetter til kulturoplevelser oftest er planlagte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078